Barsel
Rosemaries start i dagpleje – mors stop på barsel

Rosemaries start i dagpleje – mors stop på barsel

Rosemarie startede i dagpleje som 8 måneder gammel.
Opstarten er gået over al forventning; Rosemarie startede ud med 4½ timer uden mor eller far i dagplejen, og på anden dagen blev hun afleveret kl. 9.00 og blev hentet igen kl. 15.00, og alt var forløbet så fint.
Hun nyder at se på de andre børn lege, og hygger sig med nye indtryk. I løbet af de ca. 6 timer hun er i dagplejen her i opstarten, tager hun en kort formiddagslur og en længere middagslur. – Så er hun frisk, når hun bliver hentet, og vi får en glad og smilende pige hjem.

Om to uger starter jeg på arbejde igen – jeg trænger til at have noget andet end huslige opgaver, at gå op i, så selvom det måske primært bliver arbejde hjemmefra grundet Corona-situationen, kommer jeg til at få noget andet at koncentrere mig om, end opvask, tøjvask og støvsugning.